Totalisatorspil

Når gevinster udløses på totalisatorspil-basis, betyder det, at gevinsternes værdi afhænger af hvor mange kuponer, der er blevet solgt, og hvor mange vindere, der er for hvert gevinstniveau. Totalisatorspil er det danske ord for "pari-mutuel", som betyder "indbyrdes/fælles indsats", og Eurojackpot-gevinster beregnes på denne måde for at sikre, at der er midler nok til at blive fordelt iblandt vinderne på den enkleste mulige måde.

Læs mere om, hvordan Eurojackpot-gevinster beregnes på siden Fordeling af gevinstpulje.

Sådan fungerer gevinstfordeling ved totalisatorspil

Det følgende eksempel illustrer, hvordan gevinster beregnes vha. totalisatorspil-metoden ved at opstille et par scenarier for en fiktiv Eurojackpot-trækning, som finder sted efter en tidligere trækning, hvor den garanterede jackpot på 10 millioner EUR ikke blev vundet.

  • Kuponsalget financierer 10 millioner EUR i gevinstmidler, som øger jackpotten til 13,6 millioner EUR (36 procent af gevinstmidlerne er 3,6 millioner, som lægges til de oprindelige 10 millioner EUR, der gik videre fra sidste trækning).
  • Gevinstniveauet med 5 + 1 rigtige modtager 8,5 procent af gevinstmidlerne, som i alt bliver til 850.000 EUR.
  • Gevinstniveauet med 2 + 1 rigtige modtager 19,1 procent af gevinstmidlerne, som i alt bliver til 1,91 millioner EUR.
  • Hvis to spillere begge har 5 + 1 rigtige, modtager de hver 425.000 EUR. Hvis ingen spillere har 5 + 1 rigtige i denne trækning, går de 850.000 EUR videre til det samme gevinstniveau i næste trækning.
  • Hvis fem spillere alle har 5 + 1 rigtige, modtager de hver 170.000 EUR.
  • Hvis 191.000 spillere alle har 2 + 1 rigtige, modtager de hver 10 EUR. Hvis 382.000 spillere alle har 2 + 1 rigtige, modtager de hver 5 EUR.

Hvis der blev solgt flere kuponer i denne fiktive trækning, ville gevinsterne også være højere, omend antallet af vindere var det samme, fordi der ville være flere gevinstmidler at fordele imellem spillerne. Modsat gælder det også, at hvis der blev solgt færre kuponer i denne fiktive trækning, ville gevinsterne også være lavere, fordi der ville være færre gevinstmidler at fordele imellem spillerne – omend antallet af vindere var det samme.

Logo
fredag den 13. december 2024
670.000.000 $
×