Spil Eurojackpot i udlandet

Uanset om du skal til udlandet på ferie eller bare gerne vil spille, selvom du bor i et ikke-deltagende land, så er her et par råd til, hvordan du spiller Eurojackpot i udlandet.

Spil på ferien

Hvis du er ved at planlægge en ferierejse til udlandet, men gerne vil fortsætte med at spille Eurojackpot, mens du er af sted, er her et par muligheder, som sikrer, at du fortsat kan spille med. Du kan købe kuponer online på forhånd, som dækker den tid, du er bortrejst. Mange af deltagerlandene tilbyder også abonnementsordninger, for at gøre det nemmere at spille regelmæssigt. Dette er den perfekte løsning til, når du er væk hjemmefra. Fx giver den finske lotteriudbyder sine spillere mulighed for at oprette en abonnementsordning, hvor de så automatisk deltager i trækninger, indtil de beslutter sig for at opsige ordningen – og alle gevinster indbetales direkte på deres onlinekonto.

WestLotto i Tyskland tilbyder et lignende system, hvor spillere oven i hatten kan vælge et ”Kvik-tip”-abonnement og så angive, hvor ofte de ønsker at ændre deres tal – ugentligt, eller hver anden, tredje, fjerde eller femte uge. Hvis du foretrækker ikke at oprette en abonnementsordning, så kan du stadig købe kuponer til et par Eurojackpot trækninger i fremtiden, som dækker den tid, du er på ferie. I Finland kan du fx vælge at spille Eurojackpot på to-, tre- eller femugerskupon, som typisk dækker en ferieperiode.

Sådan spiller du Eurojackpot i et deltagerland

Du kan også vælge at gå ned og købe en fysisk kupon hos en forhandler, hvis din ferie går til en af de lande som deltager i spillet. Husk at passe godt på din kupon, og glem ikke at Eurojackpot-gevinster skal indløses i det land, hvor kuponen blev købt. Så det er en god ide at kontrollere trækningsresultatet, mens du stadig befinder dig i landet – ellers bliver du nødt til at tage tilbage, hvis du vil indløse din gevinst.

Sådan spiller du Eurojackpot fra et land, som ikke er et deltagerland

Du kan altid spille Eurojackpot online, selvom du ikke befinder dig i et deltagerland. Læs mere på siden Sådan spiller man.